Kosmetisk Klinik Næstved

COSMELAN BEHANDLING

Få en smuk, ensartet hudtone igen med to-trins behandlingen mod ujævn hudtone

Behandlingstid : 30 min


Bedøvelse : Ingen


Nedetid : 6 uger


Resultat : 6-10 dage


Holdbarhed : Individuelt



BEHANDLING AF MELASMA OG MISFARVNINGER I HUDEN MED COSMELAN PEELING

Pigmentpletter, uens hudtone og mørke plamager er som udgangspunkt ganske ufarlige. Det er dog ikke ensbetydende med, at de mørke skygger og ujævnheder i huden ikke er til stor gene for den enkelte. Det er især tilfældet, når pletterne er synlige i ansigtet. Ansigtet er på mange måder vores visitkort, og føler vi os hæmmet af vores fysiske fremtoning, sætter det for mange negative spor på selvværdet.

Forud for din behandling er det meget vigtigt at afklare, om dine pigmentforandringer skyldesydre påvirkning, f.eks. overdreven sol- eller lyspåvirkning, eller om de mørke plamager erhormonelt betinget,dvs. opstået i forbindelse med f.eks. graviditet, stress eller ved brug af p-piller. Sidstnævnte kaldesMelasmaog skal ikke behandles med IPL (laser). Melasma skal behandles med Cosmelan peeling.

Er du i tvivl, om dine pigmentforandringer er opstået som konsekvens afsolskadereller Melasma, så lad os endelig vejlede dig veden gratis og uforpligtende konsultation.

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLING MED COSMELAN PEELING?



Et behandlingsforløb medCosmelan peeling består af 2 masker samt produkter til hjemmebrug. Maskerne påføres med 6-8 ugers mellemrum. Cosmelan peelingfjerner både pigmentpletter og mørke plamager, som især ses i panden, på kinderne og overlæben. Ligeledes giver Cosmelan peeling en mere jævn og ens hudtone. Cosmelan peeling er egnet til alle hudtyper og hudfarver

HVORDAN VIRKER BEHANDLING MED COSMELAN PEELING?


Cosmelan Depigmentation påvirker melanindannelsen direkte og gør det således muligt at reducere hyperpigmenteringer effektivt, således at huden bliver mere ensartet, glat og får glød. Dette foregår ved at hæmme enzymet tyrosinase, som medvirker til dannelse af pigment (Melanin). Cosmelan behandling er kendt verden over for dens effektivitet og høje sikkerhedsmargin, og behandlingen kan anvendes på alle hudtyper, hele året rundt.

SELVE BEHANDLINGEN MED COSMELAN PEELING


Cosmelan peeling er en medicinsk maske, som smøres på huden i ansigtet.Masken er brun og tørrer ind ca. 1 time efter påføring. Du skal have masken på 10 timer, hvorefter den vaskes af.

Selve behandlingen foregår i 2 trin, hvor trin 1 foregår på én af vores klinikker, mens trin 2 foregår hjemme hos dig selv.

Trin 1 (klinikken): Cosmelan Depigmentation programmet indeholder en effektiv pigmentreducerende maske ”Cosmelan 1”. Masken påføres på klinikken, og skal forblive på huden i 8-12 timer, hvorefter den vaskes af.

Trin 2 (vedligeholdelse derhjemme): ”Cosmelan 2” virker ved at reducere pigmenteringerne yderligere. Samtidig forhindrer Cosmelan 2 dannelsen af nye mørke pletter.

GØR COSMELAN PEELING ONDT?


Behandling med Cosmelan peeling gør ikke ondt.Lige efter behandlingen og op til 10 dage efter kan huden være rød, tør, stram og kan skalle af. Det er helt normalt, og de efterfølgende 6 til 8 uger efter, du har fået lagt masken, skal du køre et komplet forløb derhjemme, hvor du bruger en kombination af peeling, fugt og solcreme for at trække pigmentet yderligere op af hudens overflade. På den måde jævnes hudtonen, så den bliver mere ensartet. Det er den mest effektive og populære behandling af Melasma.


EFTER BEHANDLING MED COSMELAN PEELING


7-10 dage efter opstart med Cosmelan Depigmentation behandlingen vil der ses en tydelig forbedring af farveforskellene i huden. Huden bliver mere ensartet og fornyet. Efter 7-8 uger (lidt længere tid for mørkere hudtyper) opnås maksimalt resultat. Udover reduktion af farveforskellene i huden reducerer Cosmelan talg- og fedtproduktionen og mindsker porerne i huden. Cosmelan peeling er derfor også meget effektiv til acneplaget hud med pigmenteringer.

HVOR LANG TID HOLDER COSMELAN PEELING?


I 99% af tilfældene forsvinder pigmentpletterne, og behandlingen giver forbedringer på 95%. Resultatet af pigmentfjernelse afhænger dog i meget høj grad af din livsstil og adfærd. Opholder du dig f.eks. i solen i længere tid ad gangen, er det meget vigtigt, at du husker at bruge solcreme og hat, så du aktivt forebygger processen. Derudover kan du bruge en række forskellige produkter til at hæmme produktionen af Melanin, så der ikke kommer så meget pigment i fremtiden.

HVOR OFTE SKAL MAN GENTAGE COSMELAN PEELING?


Det er meget individuelt, hvorvidt det er nødvendigt at gentage behandling med Cosmelan peeling. Det afhænger af din hormonelle balance samt soladfærd. I langt de fleste tilfælde ser vi rigtig fin holdbarhed, så længe man tager sine forholdsregler i forhold til solen.